Grundejerforeningens historie

Foreningens bestyrelse vil her søge at samle historien om foreningen og området. Der er en del gamle anekdoter og en hel del historie af forskellig oprindelse. Er der medlemmer, der har en spændende historie at fortælle, er den naturligvis meget velkommen.

Løjtegården har sin helt egen historie. En del af det kan læses her.

I Tårnby kom de første udstykninger mellem 1918 og 1923, da gårdejer Ed. Hansen, Borgbygård, udstykkede ca. 32 tønder land. En af de første grundejerforeninger, “Tårnbyhøj” udgjorde 8 tdr. Land, der blev delt i 90 grunde, der blev solgt til 1,50 til 2 kr pr. alen i ratebetaling.
I 1925 var der kun blevet bygget 16 huse til helårsbeboelse, kun halvdelen af grundene var bebygget og fortrinsvis med sommerhuse og lysthuse. Flere af køberne havde solgt deres grunde igen, da de ikke havde økonomi til det.
Grundejerne var først og fremmest håndværkere og arbejdere. Grundejerforeningens første veje, der blev anlagt var Borgbygårdsvej (senere Allé), Tårnbyhøj Allé og Ved Gærdet. Medlemmerne af grundejerforeningen klagede over kommunens manglende hjælp til kloakering, veje og gasforsyning.
Det endte med uenighed i foreningen der førte til deling af den stiftede grundejerforening, en for området øst for Englandsvej, og en for den vestlige del. Den sidstnævnte havde det værst, hvad angik de ovennævnte problemer.
Problemerne var de samme på de mange andre udstykninger der foregik i Tårnbyområdet, de fleste havde kun råd til sommerhuse eller lysthuse og vejanlæg, kloakering og gasforsyning lod vente på sig.
Fra Løjtegård blev der også udstykket grunde i denne periode. 140-150 tønder land blev fordelt på to grundejerforeninger, også benævnt “Vordende havebyer under landlige omgivelser”. Det var ensartede rektangulære parceller, der blev bebygget med meget forskellige huse. Den største af grundejerforeningerne var “Grønnehave”, der var opdelt i 90 grunde. I 1925 var der opført ca. 20 helårshuse og ca. 30 sommerhuse.
Der var på dette tidspunkt anlagt midlertidige slagge- og skærveveje med afløbsgrøfter. Hver grundejer måtte sørge for eget afløb med en samlebrønd eller lignende.
Løjtegårdens Villaby strakte sig vest, nord og øst for den nye travbane. Her var opført ca. 60 huse til helårsbeboelse.
Det var blot nogle af de nye grundejerforeninger der opstod lige efter 1. verdenskrig i Tårnby Kommune. Men ens for dem alle var, at det dels var sommer- eller kolonihavehuse og dels helårshuse. Forholdene var primitive, men gennem de næste årtier kom der forsyning af el og gas, kloakering og ordentlige veje, i takt med at kolonihavehusene blev bygget om til helårsbeboelse.